Gå til indhold

✓ Fri fragt fra 499 kr. | ✓ Levering: 1 - 4 dage

10% i RABAT hele 2023 brug koden MEDORA10

Kollektion: Blodtryksmåler

Mål forhøjet blodtryk med en blodtryksmåler.

Har du brug for en blodtryksmåler?
Medora anbefaler, at du får målt blodtrykket, hvis du kan sige JA til et eller flere af følgende spørgsmål:

  • Er du over 50 år?  |  Ryger du?  |  Vejer du for meget?
  • Får du for lidt motion?  |  Har du forhøjet kolesterol?  |  Har du diabetes?
  • Er der hjerte-kar-sygdomme hos forældre eller søskende?
1 million danskere har forhøjet blodtryk – med en blodtryksmåler til hjemmebrug kan du selv tjekke, om du er en af dem.

Hvad er forhøjet blodtryk, lavt blodtryk og normalt blodtryk?

Hvad er forhøjet blodtryk?

Forhøjet blodtryk (hypertension) betyder, at trykket i kroppens pulsårer er højere end det, der defineres som normalt.

Højt blodtryk belaster dit hjerte og kredsløb og giver en risiko for, at du udvikler f.eks. apopleksi (blodprop i hjernen eller hjerneblødning) og hjerteinfarkt (blodprop i hjertet).

Blodtrykket angives med to tal adskilt af en skråstreg:

  • Det første tal er trykket i pulsårerne (arterierne), når hjertet trækker sig sammen. Dette kaldes det systoliske tryk
  • Det sidste tal er trykket i pulsårerne mellem hjerteslagene, og det kaldes det diastoliske tryk

Et blodtryk på 150/90 betyder altså, at blodtrykket for hvert hjerteslag svinger mellem 150 og 90. Blodtrykket angives i en måleenhed, der kaldes millimeter kviksølv (mmHg), fordi blodtrykket tidligere blev målt med et kviksølvapparat. I dag bruges oftere elektroniske apparater til at måle blodtrykket.

Blodtrykket er forhøjet, når det:

  • Hos lægen er 140/90 eller derover ved flere målinger
  • Derhjemme er 135/85 eller derover ved flere målinger
  • Ved de sværeste tilfælde kan blodtrykket f.eks. være 220/120

Hvad er symptomerne på forhøjet blodtryk?

Forhøjet blodtryk giver typisk ingen symptomer, før der eventuelt er opstået varige skader. Nogle får let hovedpine, mild svimmelhed og hyppigt næseblod. Andre kan have hjertebanken og opleve, at de bliver forpustede, når de anstrenger sig fysisk.

Nogle få personer har forhøjet blodtryk på grund af en anden sygdom og kan have andre symptomer. Disse symptomer afhænger af hvilken anden sygdom de har. Hvis du har meget højt blodtrykForhøjet blodtryk, ondartet, kan du:

  • Få kraftig hovedpine
  • Blive forvirret
  • Få problemer med balancen
  • Få kvalme og kaste op

Dette er dog meget sjældent.

 

Fakta

  • I de fleste tilfælde har man ingen symptomer på forhøjet blodtryk. Enkelte har hovedpine, hjertebanken, bliver forpustede ved anstrengelse eller får tilbagevendende næseblod
  • Efter mange år kan der komme komplikationer til det høje blodtryk, der giver symptomer. Det gælder især blodprop i hjertet og apopleksi (blodprop i hjernen eller hjerneblødning)

Hvilke skader kan højt blodtryk give?

Højt blodtryk er typisk ikke nogen akut tilstand. Du kan som regel have højt blodtryk i flere år, før der opstår problemer. Hvis det høje blodtryk ikke bliver opdaget og behandlet, kan den med tiden medføre varige skader i blodkarsystemet. Disse skader kan opstå i forskellige organer, men oftest i hjerte, hjerne og nyrer.

Hjertesvigt

Hjertet skal trække sig kraftigt sammen ved hvert eneste hjerteslag, hvis du har forhøjet blodtryk. Dette er et stort ekstraarbejde, som efterhånden kan give forstørret hjerte. I nogle tilfælde bliver hjertets funktion dårligere og dårligere.

Der kan så opstå hjertesvigt, hvor hjertet har svært ved at pumpe nok blod ud i kroppen. Blodet hober sig så op i lungerne, som giver vand i lungerne.

Symptomerne på hjertesvigt er:

  • Problemer med at trække vejret
  • Træthed og slaphed
  • Hjertebanken
  • Nedsat appetit

Blodprop i hjertet eller hjertekrampe

Vedvarende højt blodtryk giver skade på pulsårernes vægge. Højt blodtryk giver en stor risiko for åreforkalkning (aterosklerose), hvor der aflejres kolesterol, andre blodfedtstoffer og kalk i pulsårernes vægge.

Åreforkalkning kan give indsnævringer i pulsårerne og mindske mængden af blod, der kan løbe igennem pulsårerne. Resultatet bliver, at kroppens væv og organer ikke får nok ilt, og det kan blandt andet give angina pectoris (hjertekrampe) og blodprop i hjertet.

Ved hjertekrampe (angina pectoris) mærker du en klemmende, snørende smerte i brystet. Smerten stråler ofte ud i venstre arm. Smerterne ved hjertekrampe varer i kort tid, dvs. mindre end 15-20 minutter. Hjertekrampe opstår oftest ved anstrengelse og forsvinder ved hvile.

En blodprop i hjertet opstår som komplikation til åreforkalkning i hjertets kranspulsårer. Blodproppen forårsager et hjerteinfarkt, hvor muskelcellerne i et område af hjertet får så lidt ilt, at de dør.

Blodprop i hjertet giver typisk kraftige, snørende eller klemmende smerter i brystet, som ofte stråler ud til en arm eller kæben. Smerterne varer længe og bliver typisk ikke bedre af hvile. Du får desuden ofte kvalme, kaster op, får problemer med at trække vejret, angst og uro.

Blodprop i hjernen eller hjerneblødning

Blodprop i hjernen og hjerneblødning kaldes under et for apopleksi. Symptomerne varierer afhængig af hvor i hjernen skaden sker, og hvor stort et område der rammes. Enkelte bliver kortvarigt døsige, nogle mister kraften i arm og ben på højre eller venstre side, mens andre kan miste evne til at tale.

Store apopleksier kan give bevidstløshed og koma og være livstruende. Efter en lille apopleksi kan man komme sig fuldstændigt, selv om en mindre mængde hjernevæv er ødelagt.

Nyreskader

Forhøjet blodtryk og åreforkalkning kan give skader på nyrerne, som i sjældne tilfælde kan give kronisk nyresvigt. Kronisk nyresvigt er en alvorlig tilstand, som kan kræve dialysebehandling og på længere sigt eventuelt nyretransplantation.

Nyresvigt kan give en række symptomer, blandt andet:

  • Slaphed
  • Lav blodprocent
  • Hudkløe
  • Vægttab
  • Kvalme og opkastning

Øjenskader

Øjnene kan tage skade af højt blodtryk. Det viser sig ved gradvist nedsat syn og i sjældne tilfælde blindhed.

 

 

Brug med fordel anbefalede apparater, og lær at bruge dem rigtigt

 

Du bør få målt dit blodtryk hvert år, hvis du er over 50 år og tidligere har fået konstateret forhøjet blodtryk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Hjerteforeningens rådgivning

 

Værd at vide

For at få en brugbar blodtryksmåling, når du måler dit blodtryk derhjemme, er det vigtigt at følge og overholde nedenstående vejledning:

  • Blodtrykket skal måles to gange om dagen. Lige før morgenmaden og lige før aftensmaden
  • Du må ikke ryge i de sidste 30 minutter, før du måler blodtrykket
  • Du skal måle 3 blodtryk, hver gang du måler blodtrykket
  • Blodtrykket måles 3 dage i træk

 

Sådan måler du

  • Blodtrykket måles på den arm, din læge har anvist dig. Husk korrekt manchetstørrelse: Læs på manchetten
  • Du skal hvile i stol med ryglæn uden korslagte ben i 5 minutter og have lejlighed til at sidde uforstyrret
  • Du skal hvile i den stol, hvor målingen udføres
  • Du må ikke tale eller bevæge dig under målingen
  • Armen skal være blottet, og der må ikke være tøj, der strammer på armen
  • Manchetten placeres på overarmen et par centimeter over albuebøjningen med luftslangen i midten og nedad
  • Manchetten må ikke stramme. En finger skal ubesværet kunne være mellem manchet og overarmen
  • Armen placeres på bordet med håndfladen opad med manchetten på højde med hjertet. Du kan eventuelt lægge en pude under armen
  • Apparatet tændes som anvist
  • Startknappen aktiveres som anvist. Apparatet foretager selv målingen. Når blodtryksmålingen er færdig, står der tre tal på skærmen. Det høje blodtryk (systoliske) og det lave blodtryk (diastoliske) samt pulsen
  • Når du har målt 3 gange og er færdig med at bruge apparatet, vil det slukke efter et par minutter

 

Blodtryksmålere til hjemmemåling er i dag så gode og af en sådan kvalitet, at du selv kan måle dit blodtryk derhjemme. Vi har samlet en række gode råd til hvilke apparater, du med fordel kan købe, og hvordan du benytter dem.

 

Valg af blodtryksmåler

Hjerteforeningens gode råd ved valg af blodtryksmåler:

  • Tjek, at apparatet er klinisk testet. På det danske marked forhandler For mange typer apparater gælder, at kun nogle af apparaterne er klinisk testede. Apparatet skal kunne måle på overarmen og have udskiftelige manchetter, så man er sikker på, at manchetten passer til armen. Ellers bliver målingen ikke korrekt
  • Tjek, at der medfølger udførlig brugsanvisning på dansk
  • Vedligehold apparatet – du skal have mulighed for at sende det til justering hos firmaet en gang årligt

Se liste over godkendte blodtryksmålere på det britiske hypertenssionselskabs hjemmeside (på engelsk)

 

Kalibrering/tjek af blodtryksmålere

Dansk Hypertensionsselskab anbefaler, at du får tjekket din blodtryksmåler en gang årligt eller efter fald på gulvet.

Blodtryksmåleren skal testes på professionelt testudstyr, hvor både apparatet og blodtryksmanchetten tjekkes for evt. fejl. Hjerteforeningen anbefaler, at du ved køb af blodtryksmåler undersøger, hvor du kan få blodtryksmåleren kalibreret.

 

Bemærk

Elektroniske blodtryksapparater giver ikke korrekte resultater ved betydende rytmeforstyrrelser (se i øvrigt fejlkilder i manualen til din blodtryksmåler).

 

Når man måler blodtrykket, er det i virkeligheden blodets tryk mod pulsårens væg, man måler. Jo hurtigere blodet strømmer igennem pulsåren, desto højere bliver trykket på væggen.

Blodtrykket måles ved at pakke overarmen ind i en manchet, som pustes så meget op, at blodet ikke kan løbe igennem. Derefter lukkes luften langsomt ud af manchetten. Imens lytter lægen til blodårerne under manchetten med et stetoskop, samtidig med at han holder øje med, hvor højt trykket er i manchetten.

Når trykket er så lavt, at hjertet kan presse blod gennem blodåren, kan lægen høre pulsen i stetoskopet. Trykket i manchetten svarer nu til det systoliske blodtryk.

Luften fortsætter med at sive ud af manchetten, og på et tidspunkt ophører pulslyden i stetoskopet. På dette tidspunkt svarer trykket i manchetten til det diastoliske blodtryk.

Blodtrykket kan også måles automatisk med et blodtryksapparat.

 

Blodtrykket svinger i løbet af et døgn
Når du anstrenger dig fysisk gennem arbejde eller motion, når du tager et koldt styrtebad eller bliver ophidset, stiger blodtrykket. Blodtrykket falder, når du slapper af, og det er lavest, når du sover. Derfor skal blodtrykket almindeligvis måles, efter at du har hvilet 5-10 minutter.

Det kræver flere målinger over en periode at fastslå, om blodtrykket er for højt. Der kan eventuelt være behov for, at du får lavet en døgnblodtryksmåling, hvor et apparat måler dit blodtryk flere gange i løbet af et døgn hjemme i vante rammer.

Omkring 1 million danskere lider af forhøjet blodtryk. Mere end 270.000 af dem ved ikke, at deres blodtryk er forhøjet.

Kun en tredjedel af dem, der har fået målt forhøjet blodtryk hos en praktiserende læge, får blodtrykket behandlet ned under de anbefalede grænseværdier.

Det er vigtigt at kende sit blodtryk for at undgå hjertekarsygdom. Man kan leve i adskillige år med forhøjet blodtryk uden at vide det. Ingen kender deres blodtryk, før det er målt.

Følg Hjerteforeningens seks veje til et lavere blodtryk gennem ændring af livsstil

 

  1. Hold op med at ryge
    Når du ryger, stiger din risiko for at få hjertekarsygdomme. Blodkarrene tager skade, blodet størkner lettere, og årerne forsnævres. Derfor får rygere flere blodpropper. Allerede 1-2 år efter rygestop er risikoen for en blodprop halveret.
  2. Tab dig og spar på saltet
    Dit kredsløb belastes af overvægt. Man taber sig lettest ved at spise mindre fedt. Ligeledes kan du nedsætte blodtrykket ved et lavt forbrug af salt.
  3. Begræns alkoholindtaget
    Kvinder må højest drikke 7 genstande pr. uge og mænd 14. Drikker du mere, kan det skade dit helbred og øge dit blodtryk.
  4. Bevæg dig noget mere
    Gå en rask tur, slå græs, svøm eller tag cyklen og hold et moderat tempo. Få pulsen op i sammenlagt mindst 30 minutter dagligt.
  5. Undgå stress
    Travlhed er ikke problemet, men stress kan føre til forhøjet blodtryk. Stress opstår, når du eksempelvis ikke føler, du har kontrol med din tilværelse, eller at du kan koble fra.
  6. Tag din medicin
    Har du fået ordineret medicin mod forhøjet blodtryk, er det afgørende, at du tager den. Det er ofte nødvendigt at tage flere typer medicin for at få den rigtige blodtryksværdi. Stands aldrig behandlingen uden at have talt med lægen, og kontakt din læge, hvis du oplever ubehag.

 

 

Selvom forhøjet blodtryk er en almindelig sundhedsudfordring, er det vigtigt at forstå, hvad det er, hvordan det påvirker kroppen, og hvordan det kan forebygges eller behandles. Denne websidetekst giver dig en dybdegående forståelse af forhøjet blodtryk og dets betydning for din sundhed.

Hvad er forhøjet blodtryk?

Forhøjet blodtryk, også kendt som hypertension, er en tilstand, hvor blodets tryk i arterierne er højere end det normale niveau. Dette øgede tryk på arterievæggene kan over tid have negative konsekvenser for dit helbred. Det er vigtigt at overvåge dit blodtryk regelmæssigt for at opdage eventuelle problemer i tide.

Årsager til forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk kan have forskellige årsager, herunder:

  1. Livsstil: En usund livsstil med dårlig kost, manglende motion, rygning og overdreven alkoholforbrug kan øge risikoen for hypertension.

  2. Genetik: Nogle mennesker har en genetisk prædisponering for at udvikle forhøjet blodtryk.

  3. Alder: Risikoen for hypertension stiger med alderen, da arterierne mister deres elasticitet over tid.

  4. Kroniske tilstande: Sygdomme som diabetes og nyreproblemer kan også øge risikoen for forhøjet blodtryk.

Hvad er konsekvenserne af forhøjet blodtryk?

Forhøjet blodtryk kan føre til alvorlige sundhedsmæssige komplikationer, herunder hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde, nyreskader og øjenproblemer. Derfor er det afgørende at kontrollere dit blodtryk og tage skridt til at forebygge eller behandle det.

Forebyggelse og behandling af forhøjet blodtryk

Der er flere skridt, du kan tage for at forebygge eller kontrollere forhøjet blodtryk:

  1. Sund kost: Spis en afbalanceret kost med masser af frugt, grøntsager, fuldkorn og magert protein. Undgå for meget natrium (salt) i din kost.

  2. Motion: Regelmæssig fysisk aktivitet kan hjælpe med at sænke dit blodtryk. Prøv at motionere mindst 30 minutter om dagen.

  3. Vægtkontrol: Hvis du er overvægtig, kan vægttab hjælpe med at reducere blodtrykket.

  4. Stresshåndtering: Lær at håndtere stress gennem afslapningsteknikker som meditation eller yoga.

  5. Medicin: I nogle tilfælde kan lægen ordinere medicin for at kontrollere blodtrykket.

Konklusion

Forhøjet blodtryk er en alvorlig tilstand, der kræver opmærksomhed og pleje. Ved at følge en sund livsstil, regelmæssig kontrol af dit blodtryk og konsultere en læge kan du mindske risikoen for komplikationer og bevare dit helbred. Husk at diskutere eventuelle spørgsmål eller bekymringer omkring forhøjet blodtryk med din læge for at få den bedste behandling og vejledning.